Design og fremstilling af støbeforme.
af Benny Gaarde
Forme til tinstøbning kan gøres af mange materialer. Traditionelt har kandestøberen arbejdet med gibsforme, og i de senere år er siliconeformen kommet til. Disse teknikker kræver en del forarbejde, der gør, at de ikke altid er velegnede i en her og nu situation. Hvis det skal gå rigtigt stærkt, er her en simpel teknik, der inddrager edb.

Niels Lyngbo skriver i bladet Sløjd:
Da jeg skulle lave mine forme, fandt jeg ud af, at jeg kunne bruge computeren som hjælp.  Nogle simple figurer i ClipArt Gallery (stjerner mm.) kan bruges som model, hvis man ikke er så skrap til at tegne. 
Fordelen ved disse er at de kan vrides og gøres større og mindre. 

Man saver ganske enkelt en støbeform i 4 mm krydsfiner med en dekupør- eller løvsav.  Fra kanten i krydsfinéren saver man et indløbshul.  Bagefter spændes træ, f.eks. krydsfiner fast på begge sider med en skruetvinge.  Så er det bare at hælde tinnet i støbeformen. 
Formen kan bruges igen og igen.

Jeg har nu brugt metoden med succes flere gange. I forbindelse med en emneuge støbte jeg med 1.-2. klasses elever over et bål.  De havde lidt svært ved at ramme indløbshullet, men heldigvis kan det spildte tin jo bruges igen.  Bagefter pudsede de dem og dekorerede dem med prikker lavet med kørnere og ridsespidser mm.
Til dette forløb havde jeg lavet formene på forhånd på den elektriske dekupørsav, men i 5.-6. klasse kan de sagtens selv lave formene til deres eget personlige smykke.  Blandt de populære er kors, Thorshamre, hjerter, små biler og endelig en hestesko til de rideinteresserede.


Støbeform i 4 mm krydsfiner til tinkors


Design i vektorbaseret tegneprogram.
Her vil ikke blive givet en udtømmende beskrivelse i brugen af vektorbaserede tegneprogrammer. Mere vil der blive focuseret på de muligheder , der ligger i brugen af symbolbiblioteket i det valgte tegneprogram. Iøvrigt er der god hjælp at hente, godt nok på engelsk, i det valgte programs hjælpefunktion.

Programvalg
Når jeg har valgt at tage udgangspunkt i tegneprogrammet TOPDRAW, er det sket ud fra to kriterier: 
 

  • Programmet skal være frit tilgængeligt - i hvert fald i en periode for afprøvning. 
  • Programmet skal være let tilgængeligt for elever på 5. til 6. klassetrin. 
Når jeg har valgt at tage udgangspunkt i et bestemt program, skal det ikke afholde nogen fra at bruge andre tegneprogrammer. Læg vel mærke til, at jeg skelner mellem male- og tegneprogrammer. Maleprogrammer som f.eks. Paintbrush vil være aldeles uegnede til denne form for skitsering. Det er kun de vektorbaserede tegneprogrammer, der kan løse opgaven. 

Begynd
Det er vigtigt, at man ikke starter med en tom skærm. Det handler om, at man hurtigt får noget brugbart op på skærmen. Det er her, symbolbiblioteket kommer ind i billedet. Når du har installeret og startet programmet TOPDRAW, vil du i skærmens venstre side se de værktøjer
der gives i programmet. Midt i denne række finder du en ikon formet som et kvadrat. 
Ved at dobbeltklikke på denne får du adgang til objektbiblioteket. og du kan gennem menuen FILE/OPEN hente andre biblioteker ind i programmet. Det bibliotek vi bruger som eksempel hedder: ASSORTED.TDS.
I objektbiblioteket kan du nu med et enkeltklik vælge det emne du har brug for f.eks. "Plus Sign". 
Jeg har bevidst fravalgt programmer, der arbejder med faste mål som fornemste redskab, idet jeg har erfaret, at dette komplicerer tegnefasen i en sådan grad, at det vil være uegnet som redskab i den obligatoriske sløjdundervisning. Den frembragte tegning skal altså mere betragtes som et idéoplæg eller som udgangspunkt for dialog mellem tegning og materiale. 
Musepilen føres nu ind på arbejdsdokumentet, og med et enkeltklik placeres objektet på den ønskede position. Som i alle andre vektorbaserede tegneprogrammer kan objektet flyttes og skaleres efter ønske. 
Korset placeres i en ramme, en trekant tegnes - skal tjene til indløbshul - hele tegningen udprintes, og limes på et stykke krydsfinér. Figuren udsaves med løv- eller dekupørsav. Formen er nu færdig.

Nogle vil måske indvende, at det var dog en indviklet proces for så lidt. Og det kan de for såvidt have ret i, dette skal også kun tjene som eksempel.. Langt mere indviklede figurer kan komme på tale, ligesom muligheden for at ændre proportioner og størrelse ikke skal negligeres.

Et eksempel kunne være:


Viking direkte fra internettet.

 Retur til hovedside